Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Kom på besøg

Vi er altid åbne for at få besøg af forældre og give en rundvisning.
Kontakt os og aftal en tid hvor du/I kan komme forbi. 
Vi er desuden altid klar på at svare på eventuelle spørgsmål.

Indkøring

Følgende er en skitse til, hvordan en indkøring kan se ud. Det er vigtigt, at jeres barn føler sig tryg i indkøringen. Alle børn er forskellige, og derfor kan der naturligvis forekomme ændringer i indkøringsprocessen af hvert enkelt barn.

Dag 1

Kl. 9.30: I kommer selv sammen med jeres barn.
I bliver her samen med jeres barn i 1 time, hvor jeres barn ser stuen, de andre børn og de voksne.
Herefter slutter dagen i Troldpilen.

Dag 2

Kl. 9.00: I kommer med jeres barn. I bliver her med jeres barn til ca. kl. 11. Hvis det giver mening for jeres barn, kan i gå en tur i 30 minutter, hvorefter I henter jeres barn.
Herefter slutter dagen i Troldpilen.

Dag 3

Kl. 9.00: I kommer med jeres barn, afleverer jeres barn på stuen, og går indtil kl. 11.30. Når i kommer igen, skal børnene spise frokost. Hvis det giver mening for jeres barn, spiser I frokost sammen med jeres barn på stuen.
Herefter slutter dagen i Troldpilen.

Dag 4

Kl. 9.00: I kommer med jeres barn. I dag vil jeres barn selv spise med til frokost uden jer og derefter komme med ud på legepladsen. I henter jeres barn kl. 12.30.
Herefter slutter dagen i Troldpilen.
Hvis jeres barn sover til middag, kan vi aftale nærmere omkring afhentning.

Dag 5

Kl. 9.00: I kommer med jeres barn. Hvis jeres barn fremadrettet skal benytte buskørsel, kan I denne dag køre sammen med jeres barn til børnehaven og hjem igen.
Jeres barn vil i dag være i børnehaven frem til kl. 14.15.
Herefter slutter dagen i Troldpilen.

Trivselsmøde

Efter tre måneder inviterer vi forældrene til et trivselsmøde, hvor vi drøfter, hvordan opstarten har været for barnet. Her er der også mulighed for, at forældre og institution kan forventningsafstemme i forhold til ønsker, behov og krav til hinanden.