Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Beskrivelse af forløb med Kompetencecentret

Der kommer to personer ud i institutionen, som er sammensat ud fra barnets problematikker. Man skal forvente at afsætte ca. 1,5-2 timer til det første besøg og ca. 1 time til opfølgningsbesøget. 

Ved første besøg observeres barnet i ca. 30 min. Vi ønsker at se barnet i situationer, hvor det kan forventes, at barnets problematikker bliver synlige. Besøget kan eventuelt planlægges herefter. Hvis dette ikke er mulighed, kan I optage barnet på video, som vi vil se sammen til mødet. 

Efterfølgende afsættes ca. 1 time til fælles refleksion over barnets handlinger og reaktioner, hvorefter der i samarbejde arbejdes hen imod, hvilke tiltag, der kan være relevante at afprøve. Vi anbefaler, at der deltager minimum to personaler fra barnets stue, en repræsentant fra ledelsen/støttepædagoger eller andet personale, der er tilknyttet barnet. 

Under observationen:

  • I, der bliver observereret, skal forsøge at gøre det, I plejer i den givne situation samt forsøge ikke at kigge på eller tale for meget med os, der observerer. Dette gør, at barnet vil være mindre påvirket af vores besøg. 
  • Nogle børn vil være informeret om, at vi kommer, mens andre ikke vil være vidende herom. Det er jer eller barnets forældre, der vurderer, om barnet skal være oplyst om vores besøg. 

Selve mødet på ca. 1 time:

  • Vi vil almindeligvis begynde med at høre om de oplevelser, overvejelser og allerede igangsatte tiltag, der er gør sig gældende, inklusive om der er særlige observationer eller kommentarer til det, vi lige har observeret. 
  • Vi vil derefter have nogle opfølgende og opklarende spørgsmål. Herefter vil vi i fællesskab finde frem til relevante tiltag, der kan afprøves i den mellemliggende tid. 
  • Der vil være mulighed for at låne nogle af de ting, vi har med og eventuelt fremviser. 
  • Vi vil løbende på mødet eller til slut lave en overordnet plan over de tiltag, I ønsker at afprøve. 
  • Skønnes vores muligheder for råd og vejledning ikke tilstrækkelige, vil vi guide jer videre til andre instanser, der vil kunne undersøge og lave et relevant forløb med barnet. 

Den mellemliggende periode:

  • Her vil der være mulighed for at afprøve de aftalte tiltag, tilpasse tiltagene via den udleverede handleplan samt løbende evaluere på tiltagene. 
  • Forældrene kan med fordel orienteres om de tiltag, der igangsættes, så de har mulighed for at gøre det samme i hjemmet. 
  • Inden opfølgningsmødet bedes I udfylde det tilsendte evalueringsskema og medbringe det til mødet. 

Opfølgningsmøde på ca. 1 time (ca. 6 uger efter første besøg):

  • Opfølgningsmødet indebærer en evaluering og justering af tiltagene samt en refleksion af, hvilke fokusområder, man kan have for eftertiden. Her skal barnet ikke observeres.  
  • Vi anbefaler, at det er de samme, der deltager her, som deltog på første møde. 
  • Herefter afsluttes forløbet. Hvis der er behov for yderligere bistand, laves der en ny henvisning.